Stumfilmekspert Anne Schwartz fra DFI udfolder herunder hvorfor Asta Nielsen var en af de første rigtige filmstjerner. Hendes måde at portrættere kvinder på var på mange måder nyskabende. Hvordan adskilte hun sig fra andre stumfilmskuespillere og hvori lå hendes talent?

Modsat mange af sine kolleger, der, ligesom hun selv i øvrigt, kom fra en karriere på teatret, forstod Asta Nielsen at spille for kameraet. Hun mestrede et naturligt kropssprog og en subtil mimik, der stod i modsætning til det såkaldte affektspil, som den store afstand mellem skuespillere og publikum i teatret fordrede. Dertil kom hendes store, udtryksfulde øjne, der i sig selv er et velbeskrevet fænomen. Den franske digter Apollinaire sagde, at ”når hadet lyser i Asta Nielsens øjne, knytter vi næverne, og når hun slår øjenlågene op, er det stjerner, der lyser.”

 

Og hvorfor blev Asta Nielsen så stor en stjerne?

At hun blev så stor en stjerne skyldes naturligvis ovennævnte talent for filmskuespil, men også, at hun var det rette sted på det rette tidspunkt. Asta Nielsen debuterede i ’Afgrunden’ i året 1910, som varslede indgangen til dansk films første guldalder. Her havde Nordisk Film som første filmselskab i verden omlagt store dele af sin produktion til lange film, hvilket skabte en konkurrencefordel på verdensmarkedet; En 30-45 minutters film kunne udfylde en hel biografforestilling. Det krævede dog større investeringer, hvilket gjorde det vigtigt for selskaberne, at deres film skilte sig ud på markedet. Det sørgede man blandt andet for ved at promovere dem via filmstjerner (før 1910 nævntes skuespillernes navne oftest ikke i markedsføringen!). Desuden begyndte man at bruge nærbilleder, som gjorde skuespillerne, der før havde været mere eller mindre anonyme skikkelser i helfigur, genkendelige.

Og så må man ikke underkende Urban Gads iscenesættelse af hende: Det var ham, der fokuserede på hendes ansigt, rykkede kameraet tættere på hende, åbnede ’Afgrunden’ med billeder i bevægelse i stedet for det klassiske teatertableau. Han vidste noget om filmbilleder, som var særligt, og som i høj grad var med til at gøre hende til den superstjerne, hun blev.

“Androgyne, stærke kvinder var in, og Asta Nielsen var trendsetter med sit korte, sorte pagehår, der blev ikonisk for hende og for tidens kvinder”
— stumfilmsekspert Anne Schwartz

 

Asta Nielsen var aktiv i nogle af verdenshistoriens mest turbulente år. Hvordan var Asta et billede på og et produkt af sin tid?

Androgyne, stærke kvinder var in, og Asta Nielsen var trendsetter med sit korte, sorte pagehår, der blev ikonisk for hende (hun brugte det som brand for sit filmselskab ’Art Film’) og for tidens kvinder. Derudover slog den urbane massekultur igennem i 1910’erne – ikke mindst i Berlin, hvor hun jo boede fra 1912. Her var hun ækvilibrist, der mestrede både det dramatiske, det erotiske og det fjollede. Hun havde et enormt alsidigt ansigt, der passede til mange genrer og kunne bruges i den hastigt ekspanderende underholdningsindustri.

 

Der er sket rigtig meget med filmmediet siden Asta Nielsen lavede film. Hvad er det særlige ved stumfilm og hvorfor skal man se dem i dag?

Man kan se fraværet af lyd som et benspænd, der skabte grobund for en ret enestående visuel kreativitet. Hvordan formidler man lyd i billeder? Hvordan fortæller man en historie uden at sige et eneste ord? Det findes der mange fascinerende eksempler på i den bevarede danske stumfilmarv. Og det er helt tydeligt, at en stor del af den kreativitet gik tabt med lydfilmens indtog omkring 1930.
Derudover er der på sin vis også tale om dokumentariske billeder af Danmark for over 100 år siden. Hvad beskæftigede os? Hvordan gik unge, gamle og børn klædt? Hvad spiste vi? Hvordan boede vi? Hvordan så Vesterbrogade ud i 1925? Den virkelige verden afspejles jo tydeligt i filmene, selvom der er tale om fiktion.

 

Et af Asta Nielsens særlige talenter var, at hun forstod at der var forskel på hvordan man skulle spille skuespil på teatret og på film. Hun lavede over 70 film på 20 år. Kan du uddybe lidt om hvordan det er forskelligt og om overgangen til filmmediet generelt?

Som tidligere nævnt krævede den store afstand mellem skuespillere og publikum i teatersalen en mere tydelig gestik og mimik, også kaldet ’affektspil’ – et næsten bundet udtrykssprog til tolkning af de forskellige sindsstemninger. Vrede blev f.eks. vist ved at ryste en knyttet næve i luften. Mange af filmens første skuespillere var uddannet på teatret og tog naturligt nok deres lærdom fra teateret med sig ind foran kameraet, der krævede en helt anden og mere afdæmpet stil. Dét forstod Asta og skilte sig bl.a. derved ud blandt sine kolleger.

Det var dog aldeles ildeset for teaterskuespillere at gå til filmen, der i de første år indtil 1910 ansås for at være på højde med cirkus og markedsgøgl og på alle måder teatret langt underlegent. Først i 1910’erne – nogle vil mene endnu senere – kunne film blive omtalt som kunstværker.

 

Hvis man gerne vil dykke mere ned i Asta Nielsen og stumfilm, hvilken film vil du så anbefale at man starter med at se?

Hvis man er særligt Asta-interesseret, er hendes gennembrud ’Afgrunden’ fra 1910 et must-see. Det er heri, hun danser den berømte, vovede gaucho-dans med – eller skulle man sige op ad – Poul Reumert, der var en af tidens store teaterskuespillere. Hvis man vil se en af hendes tyske film, kan jeg anbefale ’Den farlige Alder’ fra 1927 – en adaption af danske Karin Michaëlis’ kontroversielle roman. Den kommer på stumfilm.dk i løbet af maj 2022.

Vover man at kaste sig ud i andet end Asta, skal man se en af verdens første sci-fi-film Himmelskibet (1918), melodramaet Klovnen (1917 + 1926) og Carl Th. Dreyers Du skal ære din Hustru (1925).

 

Stumfilm.dk er Det Danske Filminstituts platform, hvor hele den danske stumfilmsarv digitaliseres, udforskes og formidles. I perioden fra omkring 1910 var dansk film førende på verdensplan både forretningsmæssigt og kunstnerisk med Nordisk Films Kompagni, det nuværende Nordisk Film, som det absolutte fyrtårn. Da tonefilmen blev udbredt i begyndelsen af 1930’erne, kasserede producenterne deres beholdning af stumfilm, og anslået eksisterer 20 % af den danske stumfilmproduktion i dag.