fbpx Skip to main content

Kære publikum

Gennem de seneste år er debatten om rigsfællesskabet atter blusset op i både Færøerne, Grønland og Danmark. Med nye afsløringer af Danmarks forvaltning af koloniale privilegier i fortiden – både den fjerne og den nære – har løsrivelsesbevægelserne fået vind i sejlene og diskussioner om rigsfællesskabets fremtid fylder igen i medier og i de politiske kredse. 

Debatten er på ingen måde ny – den har i virkeligheden været til stede lige så længe rigsfællesskabet har eksisteret. Som en sten i skoen, der nogen gange finder sig et harmløst hjørne at hvile i, og andre gange får lagt sig lige dér, hvor det gør allermest ondt. 

På Teatergrad har vi sat os for, at undersøge hvad rigsfælles-skabet betyder for os – helt almindelige mennesker. Hvordan leves livet i de tre lande, hvornår bliver Rigsfællesskabet en begrænsning eller en mulighed og hvordan kan man forsvare, at have en koloni-lignende konstruktion i 2024? 

HOTspot – Rigsfællesskabet er en hybrid mellem udstilling og teater. Her har vi inviteret kunstnere, politikere, debattører og dem det hele handler om – helt almindelige mennesker – til at bidrage til et mangfoldigt billede, af de komplekse forhold inden for rigsfællesskabet. 

Vi har rejst fra nord til syd. Besøgt unge mennesker på børne-hjem, klimaaktivister på en isoleret ø, danset ballet på Den Sorte Plads og været på værtshus med juveljægere. Fra dommere til hjemløse, landflygtige og nationalister. Alle har udtrykt sig i tekst og tale – og nogle har bidraget med kunstværker til projektet. Værkerne udtrykker den enkelte kunstners forhold til rigsfællesskabet, deres hjemlands kultur eller naturen. 

Vi vil gerne takke alle der har bidraget. Vi er blevet mødt med hjertevarme, åbenhed, nysgerrighed og fuldt berettiget mistro. Vi takker alle for jeres ærlighed og mod til at tale om et virkelig svært og komplekst emne. 

Vi ønsker jer, publikum, en rigtig god rejse ind i rigs-fælles-skabets kringelkroge. I er velkomne til at lytte, læse, og gå på opdagelse i alle værkerne. 

I håbet om, at kunne være med til at starte en samtale om fremtidens (Rigs)fællesskab. 

Teatergrad

På og bag scenen

Kuraterende iscenesætter Christine Worre Kann
Skuespiller Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Pelle Nordhøj Kann
Lys- og Videodesigner Flora Pelle Brandt
Fotokunstner Per Morten Abrahamsen
Lyddesigner Emil Sebastian Bøll
Videoklip Anders Graver
Bygger Nikolaj Heiselberg Trap
Produktionsleder Josefine Højbjerg Bitch
Afvikler Viktor Holm Lauridsen
Grafiker Nethe Ellinge
Bogholder Jette Nielsen
Idé og Koncept Teatergrad

Med værker af

Kim Jakobsen aka KimOJax
Kristina Sørensen Ougaard
Tóroddur Poulsen
Heidinnguaq Jensen
Jane Sakæussen
Astrid Grarup Elbo
Gunnvá Zachariasen
Laila Mote
Flora Brandt
Per Morten Abrahamsen
Emil Sebastian Bøll
Christine Worre Kann
Nuuna Papis Chemnitz
Rolf Hansen
Pelle Nordhøj Kann

Med bidrag fra

Sascha Blidorf
Miki Østergaard
Ann Andreassen
Pipaluk Hammeken
Rena Skifte
Jakob søvndahl Skovgaard
Uummanaq Børnehjem
Hjaltur Poulsen
Jens-Kjeld Jensen
Jan Andersson, Steinprent
Aaja Chemnitz
Sjudur Skaale
Christian Lundblad
Kirsten Thomassen
Anna Emilie Kann
Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig
Nikolaj Olsen
Jan Berg Jørgensen
Bardur Persson
Bárður Eklund
Jóhan Pauli Helgason
Johanne Vang Kristensen
Lotte Østergaard
Mia Skifte Lynge
Martin Westi

RICHARD III

Riget, Magten og Æren

Premiere februar 2025

Kongemord, paladsrevolutioner og blodbad på bestyrelsesgangene har eksisteret gennem hele historien. Men al virkelighedens drama til trods, har ingen i verdenshistorien beskrevet magtens destruktive potentiale bedre end William Shakespeare. Richard III er den ultimative forestilling om overklassens indflydelse og en nådesløs kamp for at overleve på magtens tinder. 

Med afsæt i klassikeren Richard III sætter Teatergrad spot på forholdene i overklassen og magteliten i Danmark anno 2025. Den magtfulde danske elite består af 423 mennesker og overraskende få af dem er folkevalgte politikere. Men hvordan opererer de, hvilken indflydelse har de på dit liv og hvor stor er forskellen egentlig mellem nutiden magtspil og Shakespeares drama fra 1600-tallet?

Læs mere om alle TEATERGRADs forestillinger 2024/2025