Velkommen til
RICHARD III
RIGET, MAGTEN, ÆREN
Kære publikum
Hjertelig velkommen til RICHARD III – RIGET, MAGTEN, ÆREN.
Med forestillingen inviterer TEATERGRAD jer ind i magtens inderste cirkler – dér, hvor ambitioner, rænkespil og magtkampe definerer historiens gang. RICHARD III – RIGET, MAGTEN, ÆREN er den ultimative forestilling om magtelitens indflydelse og nådesløse kamp for at overleve på magtens tinder.
Ingen har beskrevet magtens destruktive potentiale bedre end William Shakespeare, der med sin historie om Richard III (1592–1594) formår at udstille magtens og ambitionens mørkeste sider.
Men hvordan ser vores nutidige magtspil ud?
I en tid, hvor vi dagligt konfronteres med politiske skandaler og uigennemskuelige magtspil på både nationalt og globalt plan, undersøger vi, hvem har egentlig magten og, hvordan den udøves i et stilfærdigt demokrati højt mod nord.
Danske forskere har kortlagt en magtfuld danske elite bestående af 396 mennesker og overraskende få af dem er folkevalgte politikere.
Men – hvordan opererer de, hvilken indflydelse har de på dit liv, og hvordan adskiller vores magthavere sig i dag fra Shakespeares skånselsløse Richard III?
Velkommen til RICHARD III – RIGET, MAGTEN, ÆREN: En forestilling, der sætter magten under lup og tager jer med i centrum af magtens maskineri.
Rigtig god fornøjelse!
TEATERGRAD
På og bag scenen
Medvirkende Malou Takibo, Rolf Hansen & Christine Worre Kann
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Komponist og sangskriver Marie Louise von Bülow
Tekster Shakespeare bearbejdet af Pelle Nordhøj Kann med afsæt i Jens Albinus’ version af Richard III
Scenograf Sir Grand Lear /
Lea Burrows
Lysdesigner Flora Pelle Brandt
Bygger Nikolaj Heiselberg Trap
Skræddere Weird Wear / Olivia Hetman / Kongekappe oprindeligt designet til af Gesine Wöllm
Idé & koncept Teatergrad
På og bag scenen
Produktionsleder Trine Heide
Instruktørassistent Marcus Uhre
Forestillingsleder Anna Nielsen /
Julie Sørine Lund / Marcus Uhre
Foto Per Morten Abrahamsen
Video Anders Graver
Grafiker Nethe Ellinge
SoMe Sarah-Julia Müller
Bogholder Jette Nielsen
Teatergrad bestyrelse
Merethe Eckhardt (forperson)
Niels Righolt
Marie Lundgaard
Carsten Haurum
Teaterleder Christine Worre Kann
Kunstnerisk leder Pelle Nordhøj Kann
Tak til
Christoph Houman Ellersgaard, Anton Grau Larsen og Sarah Steinitz / Elite- og Magtstudier for kortlægning af den danske magtelite.
Hvis du vil dykke længere ned i studierne om den danske magtelite, se mere på https://magtelite.dk/
Emil Bøll
Lyngby-Taarbæk kommune
Gentofte kommune
Wilhelm Hansen Fonden
KODA Kultur
Knud Højgaards Fond
Dansk Tennis Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Statens Kunstfond
Richard III var konge af England fra 1483 til 1485 og den sidste konge af huset Plantagenet. Han blev født i 1452 og var bror til Edvard IV, som også var konge. Richard steg til magten efter sin brors død, men hans regeringstid var kort og fyldt med konflikter. Shakespeare skildrer ham som en kontroversiel og magtsyg leder, der er skyld i de mange tronfølgeres dødsfald omkring ham, blandt andre hans to unge nevøer, “Prinserne i Tower”. I 1485 blev Richard III besejret og dræbt i slaget ved Bosworth Field af jarlen af Richmond, som senere blev Henry VII. Richard III’s liv og død har givet anledning til mange myter og diskussioner, og hans skæbne er stadig et stort emne i historien.
Lady Anne var datter af en magtfuld adelsfamilie, der støttede kongehuset York. Hun blev først gift med Edvard IV, men blev enke, da han døde i 1471. Senere giftede hun sig med Richard III, og blev dronning af England i 1483. Lady Anne og Richard III fik en søn, men han døde som barn. Anne døde selv i 1485 – 28 år gammel.
Clarence (George Plantagenet, hertug af Clarence) var Richard III’s ældre bror og et medlem af huset York. I 1478 blev han anklaget for at have været med til at forråde sin bror Edvard IV ved at alliere sig med huset af Lancaster. Efter at Edward IV kom tilbage på tronen, blev han arresteret og sat i Tower of London, hvor han blev henrettet i en tønde med hedvin.
Elizabeth Woodville var gift med Richard III’s fjende, Edvard IV, og dermed Richard IIIs svigermor. Hun var dronning af England fra 1464 indtil Edvard IV’s død i 1483. Elizabeth Woodville var mor til Richards to unge nevøer, som blev kendt som “Prinserne i Tower”. De forsvandt mystisk under Richard III’s regeringstid og er blevet et af de mest omdiskuterede mysterier i engelsk historie.
Edvard V var konge af England i en alder af kun tretten år. Under hans 78 dage lange regeringsperiode var farbroren Richard III hans værge og formynder. Edvard V er en af de to prinser, der kaldes “Prinserne i Tower”, der formodes henrettet af Richard III.
Buckingham (Henry Stafford, hertug af Buckingham) var en engelsk adelsmand. Han var oprindeligt en af Richard III’s nærmeste støtter, men blev senere en af de ledende personer i oprøret mod ham. Buckingham håbede på at få magt, hvis Richard III blev afsat, men hans oprør mislykkedes, og han blev fanget og henrettet i 1483. Hos Shakespeare skildres han som værende en del i oprøret ledet af jarlen af Richmond, som senere blev Henry VII.
Huset York og Huset Lancaster var to rivaliserende familier, der kæmpede om magten i England i en periode, der kaldes Rosekrigene (1455–1487). De to familier stammede begge fra den engelske konge, Edvard III, og begge mente, de havde ret til tronen. Krigen sluttede, da jarlen af Richmond af huset Lancaster besejrede Richard III (af huset York) i slaget ved Bosworth Field i 1485.
KLØVEDAL
Det bedste man kan sige
Premiere juni 2025
Med KLØVEDAL – Det bedste man kan sige slipper vi hippierne og kollektivisterne løs og træder ind i 70’erne og de store samfundseksperimenters tid.
Forestillingen tager udgangspunkt i Nadia Kløvedals erindringer om, hvordan det er at vokse op i et helt regelfrit hjem og forsøge at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, frit svævende mellem skiftende forældreroller, kunst, politik, og fællesskabets skiftende luner.
KLØVEDAL – Det bedste man kan sige bliver et gennemmusikalsk portræt af en kvinde, en familie, en tid og et samfund i opbrud.