Fra 15 år og op

— teaterbilletter.dk
Kongemord, paladsrevolutioner og blodbad på bestyrelsesgangene har eksisteret gennem hele historien. Men al virkelighedens drama til trods, har ingen i verdenshistorien beskrevet magtens potentiale bedre end William Shakespeare. RICHARD III – Riget, Magten, Æren er den ultimative forestilling om magtelitens indflydelse og deres nådesløse kamp for at overleve på magtens tinder.

Med afsæt i klassikeren Richard III sætter TEATERGRAD spot på forholdene i den danske magtelite anno 2025. Den magtfulde danske elite består af 396 mennesker og overraskende få af dem er folkevalgte politikere. Men, hvordan opererer de, hvilken indflydelse har de på dit liv, og hvor stor er forskellen egentlig mellem nutiden stilfærdige magtspil og -Shakespeares drama fra 1600-tallet?

Shakespeare formår med Richard III at udstille magtens mest destruktive sider og med denne nyfortolkning sætter Teatergrad et skarpt lys på tidløse magtstrukturer, kontrolmekanismer og tvivlsom loyalitet. Med eksempler fra erhvervsbestyrelser, til sammenbrud i partiledelser og populistiske tendenser, tegner RICHARD III – Riget, Magten, Æren en grotesk karikatur af de-kampe, der kæmpes om magt og indflydelse bag lukkede døre.

Som et unikt byrumsprojekt bringer Teatergrad forestillingen ind i magtens egne rum –nemlig i byrådssale på rådhuse. Med en placering midt i magtens hjerte får publikum en intens oplevelse, hvor dramaet foldes ud i omgivelser, der spejler handlingens kerne.

RICHARD III – Riget, Magten, Æren er mere end teater – det er en kritisk refleksion over magtens evige dilemmaer og et uafrysteligt portræt af ambitionernes pris.

— Ungt Teaterblod
— ydenews.dk

Medvirkende

Malin Rømer Brolin Tani, Rolf Hansen & Christine Worre Kann

Instruktør

Pelle Nordhøj Kann

Komponist og sangskriver

Marie Louise von Bülow

Tekster

Shakespeare bearbejdet af Pelle Nordhøj Kann med afsæt i Jens Albinus’ version af Richard III

Scenograf

Sir Grand Lear / Lea Burrows

Lysdesign

Flora Pelle Brandt

Idé & koncept

Teatergrad

Richard III er støttet af:

Teatergrads byrumsteater kan helt bestemt en masse, og det er en teateroplevelse, jeg ikke kommer til at glemme lige foreløbigt. Uanset hvad det er, er det i hvert fald ikke ligegyldigt.

iScene

Udforsk mere her

AKTUELT