12. jan – 7. feb

Tid og sted

Demokratigarage:
12.+13.1.24 + 6.+7.2.24
Natklubben Sigurdsgade:
31.1.–2.2.24

Målgruppe

Fra 15 år og op

Klimakrise, krig i Europa, inflation og ligestillingsdebat. Listen af presserende samfundsproblemer kan fortsætte i det uendelige, og alt imens politikerne har travlt med Store Bededag og undersøgelseskommissioner, vokser problemerne sig kun større. Men hvor bliver folkets oprør af? Har velfærdssamfundets lune tæppe lagt sig som en bekvem lammelse over hele befolkningen?

Året er 2024. Et band er samlet for at få dig op af sofaen og ind i kampen mod verdens elendighed og kriser. De vil skabe musik som vækker aktivisme og forandring – når nu politikerne ikke tager hånd om problemerne.

Bandet tager publikum med på en rejse gennem de seneste 60 års aktivisme i musik og billeder. De følger i de aktivistiske helte og heltinders fodspor for på egen krop at forstå, hvad der kunne få mennesker til at tilsidesætte sig selv for en større sag – og hvorfor det er så ulidelig svært i dag.

AKTIVISTERNE er en hybrid mellem koncert og teater, der gennem sange, musik og tekst vækker følelser og minder. Sammen med bl.a. John Lennon, Natasja, Tracy Chapman, Beyoncé, Grieg og Annisette spørger bandet sig selv og os: Er det stadig aktivisme at drømme sig til en bedre verden fra en alt for stor dobbeltseng? Er alle BZ´erne druknet i friværdi og Barolo? Kan det virkelig være rigtigt, at en 17-årig skolepige skal redde vores klode? Hvornår bliver aktivisme til civil ulydighed og terror – og hvilke personlige ofre er vi villige til at gøre?

Bandet er ikke i tvivl – verden kalder på handling og vi skal op af sofaen og ind i kampen!

Teatergrad TALK

Tid og sted

Sted: Natklubben Sigurdsgade, Sigurdsgade 39, 2200 København N
Forestilling: kl. 19.30
Talk: kl. 21:00-21:45

Efter AKTIVISTERNE forestillingen 1. februar, åbner dørene til en eksklusiv Teatergrad TALK. Her kan du møde og høre inspirerende indsigter fra Selma Montgomery – klimaaktivist i Den Grønne Studenterbevægelse, Manus Bell – direktør i RAPOLITICS, og Rosa Lund – medlem af Folketinget for Enhedslisten, til en samtale om aktivisme, klima og ligestilling.

Teatergrad TALK bliver afholdt på Natklubben Sigurdsgade, Sigurdsgade 39, efter forestillingen AKTIVISTERNE torsdag 1. februar kl. 21.00. Talken modereres af Teatergrads kunstneriske leder Pelle Kann.

Turnéplan

16.08.22
Teatret Svalegangen
Århus
23.08.22
Cinemateket
København
29.08.22
Odense Teater
Odense
12.00.22
Scandlines Portalen, Teaterforeningen Guldborgsund
Gedser
13.09.22
Odsherred Teater, Teater og Musik Odsherred
Nykøbing Sj.
14.09.22
Himmerlev Skole, Roskilde Teater
Roskilde
15.09.22
Gribskov Kultursal, Gribskov Teater
Helsinge

AKTIVISTERNE fremstår som en engageret og engagerende teaterkoncert, der også kan skabe debat. Et utvetydigt bevis på Teatergrads enestående evne til at skabe vedkommende – og musikalsk.

samtidsteater

Udforsk mere her

AKTUELT

Filter

RICHARD III

Februar 2025

DE USYNLIGE

Turnéperiode: 2024/2025/2026