KLØVEDAL

Med KLØVEDAL slipper vi hippierne og kollektivisterne løs og træder ind i 70’erne og de store samfundseksperimenters tid.

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige er tredje forestilling i vores musikdramatiske Danmarkskrønike. Med KLØVEDAL – Det bedste man kan sige slipper vi hippierne og kollektivisterne løs og træder ind i 70’erne og de store samfundseksperimenters tid. En grænsesøgende periode med opgør mod alle autoriteter, magtstrukturer og politiske systemer – alt sammen med forhåbningen om, at der på den anden side af konformiteten ligger en ny og uopdaget verden.

Centrum for en stor del af 70’ernes frigørelsesbevægelse er et helt unikt hus i Hellerup, befolket af en helt unik familie. En familie, der selv havde valgt hinanden og sammen taget navnet KLØVEDAL.

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige tager udgangspunkt i Nadia Kløvedals erindringer om, hvordan det er at vokse op i et helt regelfrit hjem og forsøge at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, frit svævende mellem skiftende forældreroller, kunst, politik, og fællesskabets skiftende luner. I Det bedste man kan sige møder vi den voksne Nadia, der under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger at forstå det eksperiment, hun var en del af. En personlig og hudløs beretning om at klare sig i kraft af fællesskabet, og lære at finde fred med sig selv som en voksen kvinde og barn af 70´erne.

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige bygger videre på 15 års erfaring med ny dansk musikdramatik. Foruden de store samfundsmæssige -revolutioner i 70´erne, så sker der også en musikalsk revolution i disse år. Musikken bliver gjort folkelig, bliver udgangspunktet for hippiebevægelsen, de første festivaler, popkulturen og samtidig stod musikerne forrest i alle de store politiske bevægelser. 

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige bliver et gennemmusikalsk -portræt af en kvinde, en familie, en tid og et samfund i opbrud.