Turnéperiode
Kontakt os
Krig – i børnehøjde
Teater i klasseværelset
Tid og sted
I klasselokalet
Målgruppe
4.-6. klasse
Forestillingen rammer dem på en særlig måde, blandt andet fordi skuespillerne er så tæt på og nærværende.
— Berlingske
Nogle børn har krig tæt inde på livet, mens krig for andre er lig med computerspil. Alligevel har krig og terror en plads i de fleste danske børns bevidsthed. Hensynsløse videoer samt voldsomme ord og billeder slynges ud i medierne – ofte lige i børnehøjde. De rå, brutale handlinger og billeder påvirker børnene, men det kan være svært at tale med dem om det. Derfor har vi skabt KRIG – I BØRNEHØJDE.
I forestillingen tager de to skuespillere børnene i hånden og med en fortælling om krig i et fjernt land bag høje bjerge, åbner de ind til børnenes følelser, viden og tanker om krig – og fred.
KRIG — I BØRNEHØJDE er en workshop-forestilling om krig i et perspektiv, der tager højde for elevernes alder og læringsniveau. Forestillingen er udviklet i samarbejde med Røde Kors på baggrund af viden, om de behov børn har for at bearbejde deres tanker og usikkerhed omkring krig. Vi oplever, at dette behov i den seneste tid har været markant stigende og at børnene har brug for et rum, hvor de kan ventilere disse tanker.
Med forestillingen følger et gratis undervisningsmateriale, udarbejdet i samarbejde med Røde Kors. Undervisningsmaterialets case-historier og de tilhørende opgaver vil engagere elever og lærere i forskellige emner, fag og arbejdsmetoder. Materialet vil fortrinsvist falde ind under kompetenceområder i Dansk, Natur/teknologi, Matematik, Kristendomskundskab og Idræt. Materialet er oplagt til tværfaglige forløb og emneuger.
Det var teater, der gav hjertebanken
— Information
Medvirkende
Julie Riis + Rolf Hansen
Instruktør
Sandra Yi Sencindiver / Pelle Nordhøj Kann
Lyddesigner
Marie Louise von Bülow
Dramatiker
Sosha Teperowska
Scenograf
Mie Riis
Kreativ producent
Christine Worre Kann
Idé & koncept
Teatergrad
Præsenteres i samarbejde med Røde Kors, støttet af Statens Kunstfond.
Det praktiske
Alder
4.-6. klasse
Turnéperiode
2024/2025
Varighed
50 minutter
Opstillingstid
50 minutter
Nedtagningstid
30 minutter
Strøm
Almindelig 220V fra to adskilte faser
Spillesteder
I klasseværelset
Pris
—
Tilskud
Forestillingen er godkendt til Refusions- og Formidlingsordningen.
Antal publikummer
Én klasse pr. forestilling
Særlige forhold
Vi er åbne for dialog fra rum til rum. Scenerummet er en koncertscene