Grevinde Danner stiftede blandt andet det vi i dag kender som Foreningen Danner, der både oplyser om og huser kvinder og børn, der er ofre for vold i hjemmet. Hun voksede selv op i samfundets bund, men endte som kongens hustru til venstre hånd. Fra en lærerfaglig synsvinkel hvad kan man så bruge en historie som Louises til i dag? Hvilke perspektiver tilbyder den undervisningen og eleverne?
Grevinde Danners historie, kan give eleverne tro på, at vi rent faktisk kan gøre en forskel i verden. Grevinde Danner voksede op i en position hvor hun ikke havde mange muligheder, alligevel fik hun en enorm magtfuld position. Ud fra en lærerfaglig synsvinkel tilbyder denne historie muligheden for at tale med eleverne om vores deltagelse i et demokratisk samfund. For i et demokrati er det vigtigt, at vi tror på, at vi alle har en vigtig stemme, og det er muligt for os at ændre på tingenes tilstand gennem deltagelse. Så lidt højstemt kan man sige at DANNERs historie giver anledning til konkret at arbejde med den del af formålsparagraffen, hvor der står, ’Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.’

LIGEVÆRD er blandt andet udviklet i samarbejde med en 5. klasse og deres lærer. Hvad kan eleverne lære af selv, at skulle sætte ord på følelser og mere diffuse begreber som for eksempel uretfærdighed og hvordan man behandler andre ordentligt?
For det første giver lydforestillingen muligheden for eleverne at rykke sig ud af deres egen verden, og leve sig ind i et andet menneskes liv og erfaringer. Netop dét at undervisningen begynder et andet sted end i klassen og hos eleverne selv, mener jeg, er styrken med forløbet med LIGEVÆRD. Eleverne bliver draget ind i en helt anden verden og kan på den måde spejle sig i de følelser og mennesker de bliver præsenteret for i forestillingen. Denne spejling tror jeg kan åbne op for nye refleksioner for eleverne, da de netop ikke starter hos sig selv, men i Grevinde Danners historie, og det kan give nye perspektiver på de ulighedsoplevelser, børn oplever i dag.

Hvorfor er det vigtigt for børn helt ned til 10-års alderen at reflektere over hvad begreber som ligeværd og selvværd betyder for dem?
Det er vigtigt fordi, det er begreber, der dækker over almenmenneskelige erfaringer. Vi har alle oplevet selv eller set andre blive uretfærdigt behandlet. Vi har alle erfaringer med både at føle os velkommen eller uvelkommen. Derfor er det vigtigt at tale om og at sætte ord på disse erfaringer og ovenikøbet få sat dem i en samfundsmæssig kontekst, så erfaringerne ikke blot bliver ’personlige’ men også lægger op til, at vi kan ændre og handle på uretfærdigheder.

Hvilke positive og negative oplevelser har du haft med at undervise hjemmefra og over skærm det seneste år? Ser du nogle særlige fordele og ulemper?
Jeg må sige, at dét som undervisningen over en skærm hovedsageligt har bekræftet mig i, at undervisning grundlæggende er en social proces og interaktion, hvor skærmen mest af alt sætter begrænsninger. At skabe fælles oplevelser, dialog og eksperimentere er vanskeligt at gøre i et zoomrum, og man forfalder hurtigt til en sprogligt formidlende undervisning, hvor vi hele tiden taler til ’hjernen’. Jeg er blevet endnu mere opmærksom på vigtigheden af at fokusere på den kropslige og æstetiske dimension i undervisningen også på en videregående uddannelse som læreruddannelsen. Vi var så heldige at få lov til at afprøve LIGEVÆRD, sammen og hver for sig på gåture på Vestre Kirkegård, og jeg mener, at netop en lydforestilling som LIGEVÆRD, skaber et rum for en æstetisk oplevelse – også i en coronaramt-skole. Opgaverne er lavet så de både kan gennemføres som ’hjemmeskole-undervisningen’ men nu hvor der åbnes mere op, er der også et stort potentiale i at anvende lydforestillingen som et afsæt til fælles opgaver og dialoger om ligeværd i skolen.