I kampagnen ”Flersomhed” som Røde Kors har lavet med en lang række samarbejdspartnere om bekæmpelse af ensomhed siger de at ’jo flere der rækker ud, jo færre føler ensomhed’. I din optik hvad skal der så til for at være frivillig besøgsven, og hvorfor blev du det?
Altså nu arbejder jeg i psykiatrien, og der møder man jo nogen som har siddet meget alene, og som ikke har haft nogen omgangskreds. Man kan mærke på dem, hvad det betyder for dem at de ikke har haft nogen kontakt til naboer, til familie og så videre. Det kan godt give en selv et skub – at man ikke skal være så angst, for at række ud efter dem som sidder alene. bedømme om man selv har noget overskud, men det giver også meget at være besøgsven. Det er meget givende at få lov at snakke igennem med et menneske om hvordan de har oplevet barndom, ungdom og kærligheden. Dem som jeg har besøgt vil gerne fortælle om det liv de har haft.

Og hvordan får man så en besøgsven tilknyttet?
Mange gange så er det kommunen, altså deres hjemmehjælpere og hjemmeplejen, der puffer på, og siger ’det kunne være en god idé for dig, at du fik en besøgsven’. Som man kan få igennem Røde Kors, ældresagen osv. Måske er man ikke selv så opsøgende, og siger ’ hvor skal jeg gå hen, og hvem kan jeg spørge’ osv. Mange af de her personer er meget ydmyge. De har levet et langt liv, og så er det svært pludselig at skulle til at bede om at få menneskelig kontakt. Der er det rart hvis der er en omsorgsperson, der hjælper en med at finde frem til ’hvad kan jeg gøre’, ’hvad kan jeg få’ og ’hvordan er det’. Derefter går en proces i gang, hvor aktivitetslederen fra Røde Kors tænker ’hvem har jeg i mit katalog der passer sammen med Lillian’, for eksempel.

Så det er sådan en slags match making kan man sige?
Ja, jeg har sagt at jeg foretrækker en der bare trænger til almindelig hygge og omsorg, for folk med psykiatriske diagnoser møder jeg hver dag i mit arbejde. Og så har jeg en besøgshund, der har været besøgshund for en borger, og det var meget givende for hende. Hun har selv haft hunde, og blev rigtig glad for at der kom en lille hund med på besøg. Da hun var døende og lå hjemme, der tror jeg at hunden var den sidste, der havde kontakt med hende. Hun sad bare med hånden nede i hundens pels. Jeg havde ikke nogen kontakt med hende mere. Hun var ligesom gledet ind i sig selv. Men jeg er sikker på at hun vidste at hunden var der. Så for nogen betyder det rigtig meget.  Hunden er en god katalysator for noget der er positivt og fremadrettet, så vi kan snakke om noget andet end besværligheder. Og så er en hund jo aldrig sur.

Når man læser om ensomhed, så kan man se at, at julen også at højsæson herfor. Hvorfor tror du at julen er noget særligt – at der er ekstra mange der føler en stor ensomhed i julen?
Det er fordi at tidligere i deres liv, har julen været en tid hvor de har oplevet at være sammen med søskende, forældre, ægtefæller og børn, hvis de har nogen børn. Det er en stor højtid, og så lige pludselig sidder man alene tilbage og skal finde ud af hvad man stiller op med sådan en højtid.  Der vælter de der minder ind og overvælder den person, som har svært ved at bare holde jul med sig selv, dem der kommer fra hjemmeplejen og fjernsynet. For dem er det (julen, red.) en lidt svær ting der skal overstås. For de har alle minderne i frisk erindring. Mange kan huske hvad de fik til jul som 10-årig. Altså de fik den dukkevogn de havde ønsket sig. Det har været en stor begivenhed hvor man har samlet sig og hygget sig.

Røde Kors’ arbejde centrerer sig om at hjælpe mennesker i nød. Hvorfor er det, tror du fra dit perspektiv, at Røde Kors har valgt at fokusere på ensomhed? 
Jeg tror ikke det er ensomheden i sig selv. Jeg tror det er mere ud fra det medmenneskelige omsorgsperspektiv. Om man er et barn i en flygtningelejr, der trænger til lægehjælp og noget tøj, eller man er en ældre person i Fredensborg Kommune. Det handler i bund og grund om at drage omsorg. At række ud til dem som har det skidt, og som trænger til et eller andet. Det kan være mad, det kan være tøj, det kan være besøg, det kan være opmærksomhed. Iblandt de danske borgere, så sidder der en stor gruppe borgere, der bliver ældre og ældre, og som bliver meget alene til sidst, fordi deres omgangskreds svinder ind.

Hvis man gerne vil arbejde frivilligt, så skal man have en form for overskud kan jeg forstå, men man får også meget ud af det selv. Så skal man måske finde en af de her organisationer, som for eksempel Røde Kors, finde ud af hvad man kan tilbyde, på hvilken måde man gerne vil det, og så tage kontakt til dem?
Ja altså jeg synes det er en god idé, at være tilknyttet en organisation. Fordi man via dem, kan få noget oplæring, få noget viden. Man kan få noget supervision, hvis man løber ind i nogle udfordringer. Der kan jo ske nogle ting med den ældre borger man besøger, at de bliver demente for eksempel, og man så pludselig mangler noget viden. Det kan man få gennem en organisation. Det kan man ikke få, hvis man render rundt på egen hånd. Man har også mulighed for at sparre med andre frivillige. Vi (de frivillige besøgsvenner, red.) plejer at mødes en til to gange om året. Så får man også lidt snak, noget ny viden og nogle fiduser fra de andre. Så altså jeg kan kun anbefale at man bruger de organisationer der nu er.

Om man er et barn i en flygtningelejr, der trænger til lægehjælp og noget tøj, eller man er en ældre person i Fredensborg Kommune. Det handler i bund og grund om at drage omsorg. At række ud til dem som har det skidt. — Tove frivillig besøgsven om vigtigheden af Røde Kors’ arbejde.

Vil du også gerne vide mere om ensomhed, hvilke tilbud der er for ensomme, og hvordan du måske selv kan deltage i arbejdet?
På Flersomhed.dk kan du læse mere. En kampagne for aftabuisering af ensomhed på tværs af aldersgrupper og i hele landet.  Med tiltag støttet af mere end 70 organisationer. Her forefindes også fakta om ensomhed samt samlende oversigter over tilbud til ensomme og tiltag man kan indgå i som frivillig.

Læs mere på flersomhed.dk her