Hvad tror du det betyder for publikum at opleve en retssal – et rum som de færreste færdes i til dagligt og hvor samfundets spilleregler fastlægges? Og hvad synes du selv at retssalen som rum har af betydning?
Rettens bygning og indretning og selve retssalens opbygning og struktur understøtter det, der skal ske indenfor. Det er ikke tilfældigt, at der er et dommerpodie i den ene ende og pladser til hver af parterne på flankerne, en vidneplads i midten og at tilhørerpladserne er bagerst i lokalet. Der er tænkt i dramaturgien og hvilken oplevelse den besøgende får. Det er en alvorlig sag at være i retten. Mange kommer der aldrig eller er der bare en enkelt gang i en sag, der har stor betydning for dem. Det er det, bygningen skal understøtte.

Groft skitseret kan man sige at etik er lovens ramme, samtidig med at loven danner rammerne for hvad der er etisk forsvarligt. Nogle gange overlapper etik og lov, andre gange er de selvmodsigende. Hvordan oplever du denne dualitet?
Hele systemet er lagt sådan an at alle rollerne gensidigt skal befrugte hinanden. Så når lovgiver har vedtaget en lov, så bliver den administreret efter sit indhold og opretholdt af domstolene. I takt med udviklingen sker der ofte noget, der gør reglen mindre hensigtsmæssig ligesom vi som mennesker hele tiden udvikler os og får nye tanker og nye adfærdsmønstre. Det bliver politikerne så opmærksomme på og ændrer loven. Langt det meste af tiden fungerer denne cirkulære bevægelse rigtig godt. Dommerne dømmer efter loven og der er sikkerhed og tryghed for borgerne, politikerne lytter til befolkningen og ændrer lovene når det er det rigtige, osv.

En gang i mellem vil der være sager, hvor det kan opleves som etisk uforsvarligt at dømme efter en regel. Og det er så tegn til politikerne om at kigge på området igen. Og mange lovbestemmelser er lavet, sådan at man kan tage hensyn til en anomali når sagen når domstolene.

Som nævninge skal publikum i sidste ende vælge side – er det Kreon eller Antigones overbevisninger der vejer tungest. Er der noget særligt man skal tage højde for når man skal være nævning i en virkelig retssag?
Som nævning skal du dømme efter loven. Så hvis man fx var tilhænger af dødsstraf så kan man ikke stemme for det. For vi har ikke dødsstraf i Danmark. Derudover er det der bliver straffet en bestemt handling. Det er der mange, der ikke har tænkt over på forhånd. Først skal nævningen afgøre skyldspørgsmålet: Har tiltalte gjort det (altså handlet på den måde) personen er tiltalt for. Først bagefter skal man afgøre straffen. Den opsplitning kommer bag på mange.

De fleste danskere har kun oplevet en retssag i film og på tv. Er der noget som folk bliver overraskede over når de første gang træder ind i en retssal?
Man skal rejse sig op når dommeren kommer ind og når han forlader lokalet. Ikke for den konkrete person men i respekt for embedet. Det er der mange der ikke ved. Danske dommere bærer kappe, men har hverken paryk eller hammer. Det er der også mange, der bliver overrasket over.

“Det er en alvorlig sag at være i retten. Mange kommer der aldrig eller er der bare en enkelt gang i en sag, der har stor betydning for dem. Det er det, bygningen skal understøtte.

Merethe Eckhardt,
Udviklingsdirektør ved Domstolsstyrelsen & bestyrelsesforperson, Teatergrad